Iben havde været sømand og datter af tisvildes købmand Og hun var vild med bold og med at fiske månen Vil du se min barndoms klitter Jeg sagde ja og tænkte mit og Så tog vi af sted Med picnickurv og termoflaske Og røg så vi ku ofre aske Når vi nåde frem Men intet var som hun ku huske Klitterne var fyldt med huse Og hendes barndoms kælkebakke Var hegnet ind af kvædekratte Og fanme nej nu går vi op Og kigger ud fra bakkens top Der sad vi så og så på sjælland Til bakkens ejer smed os væk mand Hvor blev jeg vred hun blev ked vi tog hjem og det var det Iben blev vist atter sejler Traf en surfer der blev bejler Måske har de en klit hvor de kan fiske månen jeg tænker tit på ibens klit hvor man kan fiske månen