Du søger solnedgangens stille hygge Der er myg Du drages mod havet der ser du mor'ild Gennem skovenes mørke sale Over marker, marker med kornmodsglans Da søger du hjem i din stue Ensomheden, skæret, skæret fra de fyrre watt Du smider dig i dækstolen Dine øjne er lukkede, men du ser Du ser drenge der søger mod havet De kommer inde fra, langt inde fra landet Legende langs kajerne med store kraner De kommer langvejs fra Havnepigernes fnisen på dækket Et stød i fløjten Skrig Du skal hjem, åh hold kæft Hoppen skal, den skal den du vil Sømanden gør det sgu Lukkede øjne, sømand fjorten somre Store have, ensomheden og drengen Solen, bølgerne, mågerne og stjernerne Krigen, pigerne og havnene, og myggene Og feberen, feberen og pigerne, piger i mange farver Navne på havne, piger derfra er der ingen Sus-dus og rotter, delfiner og marsvin og lus Kanontorden, skibe der brænder, signalflag Havene tar dem, de sorte sejlere Lukkede øjne der stadigvæk ser Sømand, pensionist søger mage