Det skete sidste efterår, da svalerne fløj til deres vinterparadis Jeg tog et tilfældigt tog, ned til Madrid, hvor solen var så varm og blid hun stod på ved "Gare Du Nord", og jeg slog blikket ned, Er det det man kalder kærlighed? Og mens vi fløj fra station til station, der hviskede hun: hvor var du I hele mit liv. Det skete sidste efterår i byen madrid Jeg så en smuk tilfældighed Vi dansede gennem markedet, vi ænsede kun os selv. Sjakalerne de sang vort held. Men det lød næsten som et skrig, da drømmen var forbi, Da hun forsvandt på perron "Gare du Nord" Men skønt vi skilles er det ikke helt forbi, for jeg vil aldrig glemme dig, ej glemme dig I hele mit liv. Og mens vi fløj fra station til station, der hviskede hun: hvor var du I hele mit liv.