Jeg hører de sovende ånde med ryggen mod dagens kniv søvnens æter der siver gennem de halvåbne munde svøber sig tungt om kroppenes dans hænderne gentager tøvende drømmen i strøg over huden og håret læbeme hvisker punktvis ord der blir sagt et sted bag de klistrede øjne Nætter hvor byen er et bål af lys i alle ruder men ingen kroppe bevæger sig over glassets ild Som et maskingevær skydes s-toget frem langs stationernes serie de der endnu er vågne pejler sig frem gennem rusens net gennem fodgængertunnelernes klingende rør langs bygningers blinkende plader af lys: De berusedes vej mod en søvn uden drømme. (fra "Digte om natten")