Kanskje vil der gå både Vinter og Vår Og neste Sommer med, og det hele År Men engang vil du komme, det ved jeg vist Og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst Gud styrke dig, hvor du i Verden går Gud glæde dig, hvis du for hans Fodskammel står Her skal jeg vente til du kommer igjen Og venter du hist oppe, vi træffes der, min Ven! Paa solen jeg ser Det lider alt frem Snart ar det ved hømessetide O, den, som en stund Fik ønske sig hjem Blandt folk Som paa kirkevej skride! Naar solskiven stiger lidt Saa den staar der midt Over skaret i kammen Da ved jeg, i dalen Klokkerne garr Da ringer fra taarnet Det sammen Det nytter ej stort At tage sin bog Og synge i hejen sin salme Mit loft er for højt Og her er det dog Som tonerne blegne of falme O den, som i dag Fik blande sin røst Med hans og de øvriges stemme! Gud give, at snart Det lakked mod høst Gud give, jeg atter var hjemme!